Hvad er triple-negativ brystkræft?

Triple-negativ brystkræft (TNBC) er en undertype af brystkræft. Navnet kommer af, at kræftcellerne ved triple-negativ brystkræft ikke har nogen af de tre slags receptorer (østrogen-receptorer, progesteron-receptorer eller HER2-receptorer), der findes i kræftcellerne i andre former for brystkræft.

Derfor er kræftcellerne i triple-negativ brystkræft ikke følsomme over for de antihormon- eller anti-HER2 behandlinger, der traditionelt bruges til andre former for brystkræft. De medicinske behandlingsmuligheder er derfor anderledes for triple-negativ brystkræft, og dem kan du læse mere om her Behandling Af Triple-Negativ Brystkræft

Hvem rammer triple-negativ brystkræft?

Brystkræft (også kaldet mammacancer) rammer oftest kvinder (ca. 1 % er mænd) og er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder i Danmark. Af de godt 5.000 mennesker i Danmark (2021-tal), der hvert år får brystkræft, bliver ca. 15 % diagnosticeret med triple-negativ brystkræft. I modsætning til andre typer brystkræft, som typisk rammer personer over 60 år, rammer triple-negativ oftere yngre kvinder under 50 år.

Mænd kan også få brystkræft i sjældne tilfælde. Du kan læse mere om brystkræft hos mænd på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside her. www.cancer.dk

Hvorfor får man brystkræft?

Der er flere forhold, som kan påvirke udviklingen af triple-negativ brystkræft, og ofte er der tale om et samspil mellem mange faktorer, som man ikke selv har indflydelse på.

Desuden kan det have en betydning for risikoen, om man får børn, hvor mange børn man får og i hvilken alder. Hvis man har en fejl (en mutation) i et af de gener, der hedder BRCA1 eller BRCA2, har man større risiko for at udvikle bryst- eller æggestokkræft. Det er dog vigtigt at pointere, at det ikke er alle kvinder, som har en mutation i BRCA1 eller BRCA2-genet, der vil udvikle kræft.

I mange tilfælde kan man ikke give et konkret svar på, hvorfor kræften opstod.

Genetisk test

Hvis du har en BRCA1 eller BRCA2-mutation og dermed er BRCA-positiv, kan dine familiemedlemmer blive tilbudt en gentest, hvor de også undersøges for den specifikke genvariant. Selve testen er enkel og består af en blodprøve, der analyseres. Man skal huske, at en gentest af raske personer ikke er en diagnose, men et værktøj, der kan vise, hvad man kan være disponeret for.

Det kan være svært at vælge, om man vil have lavet gentesten eller ej. Vælger man testen til, kan det give en vished, og hvis man testes BRCA-positiv, får man tilbudt at gå til årlig kontrol. Ulempen er dog, at man samtidig skal leve med en viden om, at man har øget risiko for kræft, og det kan også være opslidende. Det er vigtigt, at man tænker det igennem, og du kan tale med din læge for at få mere information om gentest og fordele og ulemper.