Diagnosticering af triple-negativ brystkræft

De fleste tilfælde af brystkræft opdages ved, at man selv opdager en knude i brystet og henvender sig til sin praktiserende læge.

Hvis lægen mistænker kræft, bliver man henvist til et kræftpakkeforløb. En tredjedel af tilfældene opdages ved det nationale mammografiscreeningsprogram, der er en undersøgelse, som kvinder mellem 50 og 69 år tilbydes hvert andet år. En mammografi er en røntgenundersøgelse, hvor brystet presses fladt mellem to plader.

Herunder kan du læse om, hvordan diagnosen stilles.

Hvordan stilles diagnosen triple-negativ brystkræft?

Diagnosen stilles ved, at man bliver henvist til billedeundersøgelse på røntgenafdelingen og får foretaget en mammografi af brystet samt en ultralydsskanning af brystet og armhulerne for at se om, der er spredning til lymfeknuderne. Der bliver desuden taget en vævsprøve (også kaldet en nåleprøve), som analyseres af en patolog. Herefter følger den første af flere MDT-konferencer. En MDT – multidisciplinær teamkonference – er et møde mellem specialister med den nødvendige ekspertise til at sikre god kvalitet i diagnosticering og behandling. Første MDT-konference er typisk med deltagelse af en røntgenlæge, en patolog, en kirurg og en onkolog (kræftlæge). Sammen stiller de en diagnose baseret på biopsisvar og lægger en foreløbig behandlingsplan.

Efter MDT-konferencen mødes du med kirurgen (typisk samme dag eller dagen efter). Kirurgen informerer dig om diagnosen, og I taler om det behandlingsforløb, som lægerne på MDT-konferencen er kommet frem til, er bedst egnet til dig.

Det kan være svært at overskue, hvordan man håndterer en masse praktiske problemstillinger, som f.eks. hvordan man taler med sine pårørende eller forholder sig til sit arbejdsliv osv., når man lige har fået diagnosen. Det kan man få gode råd og vejledning til hos sygeplejersken i en efterfølgende samtale.

Man skal desuden tage stilling til, om man vil gentestes. Alle med triple-negativ brystkræft bliver tilbudt en gentest, hvor man får klarlagt, om man har en mutation i et sygdomsgivende gen, f.eks. BRCA 1 eller BRCA 2 genet. (læs mere i afsnit om gentestning).